Hos Cenvation bestræber vi os på at være en fantastisk virksomhed at arbejde i. Derfor afholder vi, blandt andet, Hackathons, hvor den eneste regel er, at der ikke er nogen regler for, hvad der skal laves. Dagen var derfor reserveret til at være en kreativ hyggedag, hvor skjorter for en stund, var udskiftet med joggingbukser og hættetrøjer.

Traditionen tro startede vi med en morgensamling, hvor vi gennemgik ideerne folk havde, og der var mulighed for at hoppe med på spændende projekter, og så blev der ellers givet fri leg.
Undervejs sørger vi for, at vi spiser frokost sammen, for Hackathons handler i lige høj grad om om at styrke fællesskabet, som det handler om at gennemføre kreative projekter.

Dagen sluttede af med en præsentation fra hver person om, hvad der var blevet udført i løbet af dagen – alt imens et glas bobler kunne nydes.
Vi gik på weekend med fornyet energi og nogle gode grin i bagagen.