
Vi har igennem flere år haft et rigtig godt samarbejde med AP Pension. Vores konsulenter har haft deres faste gang på AP Pensions kontor, og sikret et godt samarbejde omkring optimeringen af den eksisterende Microsoft CRM-løsning.
Det er derfor en fornøjelse, at vi nu kan fortælle, at vi har indgået en aftale omkring en udvidelse af det oprindelige samarbejde, og at vi fremadrettet også skal hjælpe med opgradering til Microsoft Dynamics 365 CRM.
En blåstempling af vores konsulenters store arbejde, og et bevis på at et tæt samarbejde og god dialog med organisationen er essentielt for at udvikle og implementere gode IT-løsninger.
Vi ser frem til fortsat at være at finde ude hos AP Pension og hjælpe med at få løsningen i mål.